-
1 glæde
sg - glǽden, pl - glǽderра́дость ж, весе́лье сmed glǽde — с ра́достью, с удово́льствием
* * *amusement, cheerfulness, cheeriness, comfort, delight, enjoyment, exhilaration, gladness, happiness, hopefulness, joy, joyfulness, please, pleasure, rejoicing, sunshine* * *I. (en -r) joy ( fx joys and sorrows; he is a great joy to his parents; she wept for joy);( fornøjelse) pleasure ( fx with pleasure! it gives me great pleasure to welcome Mr Jones),( stærkere) delight;[ bordets glæder] the pleasures of the table;[ de små glæder] the little pleasures;[ gør mig den glæde at spise til middag med mig] do me the pleasure of dining with me;[ for at gøre ham en glæde] to please him;[ det er mig en glæde at hjælpe dig] I am happy to help you,F I have great pleasure in helping you;[ med præp:](dvs fornøjelse) he got a lot of pleasure (, T: fun) out of it,F it was a source of great pleasure to him;(dvs nytte) it proved very useful to him;[ han har glæde af sin søn] his son is a comfort (, stærkere: joy) to him;[ ude af sig selv af glæde] beside oneself with joy;[ med glæde] with pleasure, gladly;[ glæde over (el. ved)] joy at;[ til stor glæde for] to the (great) delight of.II. vb please ( fx he did it to please me),( stærkere) delight;( gøre glad) make happy;[ det glæder mig at] I am glad (el. pleased, happy) to;( stærkere) I am delighted to;[ glæde sig] be glad, be happy,F rejoice;[ glæde sig til] look forward to ( fx to coming; to the party);[ glæde sig ved (el. over)] be pleased with ( fx his visit), enjoy ( fxthe music),( stærkere) be delighted at ( fx the result);[ han kan glæde sig ved] he enjoys ( fx good health). -
2 vide
know, know what's what* * *I. vb (ved, vidste, vidst) know;[ jeg gør det ikke, at du ved det!] I tell you I won't do it, so now you know![ han ved ikke bedre] he does not know any better;[ med hvad & sig:][ ved du hvad?] I'll tell you what;[ nej, ved du nu hvad!] really now! that's a bit thick! I like that!(= vist ikke nej) oh dear, no!( efter en opregning) and what not ( fx diamonds and rubies and what not); and what have you; and I don't know what all;[ hvad ved jeg!](dvs det må du ikke spørge mig om) I couldn't tell; how should I know;T search me! ask me another![ man ved hvad man har...], se II. have;[ vide sig sikker] know that one is safe;[ han ved sig aldrig sikker] he never feels safe;[ med vb:][ få at vide] be told, hear, learn,( skaffe sig at vide) get to know ( fx I'll soon get to know whathe is up to);[ jeg gad vide], se gide;[ man kan ikke (el. aldrig) vide] you never know, you never can tell, there is no knowing,T it's hard to tell;[ lade en vide] let somebody know, inform somebody,( om bebrejdelse) give somebody to understand (at that);[ du skulle vel ikke vide] do you by any chance know;[ Gud skal vide at] God knows that;[ hvis du absolut skal (el. vil) vide det] if you must know;(dvs det hedder sig) it is said (, F: reported) that;[ andre ville vide at] others would have it that;[ som man vil vide] as is well known;[ med præp & adv:][ vide af at] be aware that, know that ( fx are you aware that your friends are here? I did not know that he had any relatives);[ jeg vil ikke vide af det] I won't have it,F I will have none of it;[ ikke det jeg ved af] not that I know (of);[ vide af erfaring] know from experience;[ hvoraf ved du det?] how do you know that?[ han vil ikke vide af sin søn] he has disowned his son;(se også ord);[ det ved du lige så godt som jeg] you know as well as I do;[ det er ikke godt at vide], se ovf: man kan ikke vide;[ det ved jeg nu ikke rigtig] I don't know about that;[ jeg ved nu ikke rigtig (dvs er ikke sikker på) om det er en fordel] I don't know that it is an advantage;[ jeg ved med mig selv at] I know that, I am conscious that;[ den mand du ved nok som var her] you know, the man who was here;[ det du ved nok] you know what ( fx did you bring, you know what?);[ vide om] know of (el. about);(dvs forvirret) be all at sea,( stærkere: fortvivlet) be at one's wits' end;[ så vidt jeg ved], se vidt.II. vb: -
3 sorg
distress, grief, mourning, sadness, sorrow, woe* * *(en -er) sorrow,( beklagelse) regret ( over about, for, fx what one has (not) done);( bekymring) worry ( fx financial worries), care,( stærkere, F) distress ( fx it caused them a great deal of distress);( sørgedragt) mourning;[ dø af sorg] die of grief;[ anlægge sorg] go into mourning;[ han har sorg af sin søn] his son causes him many worries,( svagere) his son is a problem to him;[ huslige sorger] domestic worries;[ den tid den sorg, du skal ikke tage sorgerne på forskud] don't cross your bridges before you get (el. come) to them; (it is) no use meeting trouble half-way; (it is) no good looking ahead for trouble;[ til min store sorg] to my great sorrow,( svagere) much to my regret.
См. также в других словарях:
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Vogel — 1. A Fôglar diar so êder sjong, gung a Kâter iar inj aauer a dik me (wegh me üüb a Dâi). (Amrum.) – Haupt, VIII, 351, 19. Die Vögel, die so früh singen, mit denen geht die Katze über den Deich (am Tage weg). 2. A grosser Vogel braucht a gross… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Schwedische Sprache — Schwedisch (svenska) Gesprochen in Schweden und Finnland Sprecher 10 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanisch Germanisch Skandinavisch Ostskandinavisch … Deutsch Wikipedia
Schwedische Grammatik — Schwedisch (svenska) Gesprochen in Schweden und Finnland Sprecher 10 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanisch Germanisch Skandinavisch Ostskandinavisch S … Deutsch Wikipedia
Svenska — Schwedisch (svenska) Gesprochen in Schweden und Finnland Sprecher 10 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanisch Germanisch Skandinavisch Ostskandinavisch S … Deutsch Wikipedia
Leute — 1. A de richa Lüta werd ma nüd rüdig1. – Sutermeister, 143; Tobler, 371. In Appenzell: Von den reichen Leuten bekommt man nicht leere Hände. (Tobler.) 2. Albern Leut dienen nicht in die Welt. – Petri, II, 4. 3. Alberne Lüe sind ock Lüe. (Hannover … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Pferd — (s. ⇨ Ross). 1. A blind Ferd trefft gleich (gerade) in Grüb herein. (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. Alte Pferde achten der Peitsche nicht. Lat.: Psittacus senex ferulam negligit. (Gaal, 926.) 3. Alte Pferde gehen nicht durch. Holl.: Het hollen is… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Geld — 1. Ach, nun fällt mi all mîn klên Geld bî. (Brandenburg.) Ein Ausruf, der häufig erfolgt, wenn jemand durch irgendeinen Umstand an etwas erinnert wird, was er hätte thun sollen, aber bisher zu thun vergessen hat. 2. All wîr1 Geld, dat et Wîf nig… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Glück — 1. Am Glück ist alles gelegen. Frz.: Il n y a qu heure et malheur en ce monde. Lat.: Fortuna homini plus quam consilium valet. 2. Bâr d s Glück hat, fürt di Braut hem. (Henneberg.) – Frommann, II, 411, 141. 3. Bei grossem Glück bedarf man gute… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon